Hold din Mercedes-Benz original – det betaler sig

0
Mercedes Benz

Mercedes-Benz går altid efter den højeste kvalitetsstandard på alle deres dele til deres biler. Men biler bliver gennem årene udsat for meget, og slid er uundgåelig. Bremseskiver og -klodser er eksempelvis dele, der udsættes for ualmindelig meget slid, og som højst sandsynligt skal skiftes i løbet af bilens levetid. Hvis man skifter de rette dele ud på de rigtige tidspunkter, kan ens Mercedes-Benz holder i mange år – især hvis der er tale om originale Mercedes-Benz reservedele.

Skræddersyede komponenter af høj kvalitet

Mercedes-Benz ligger inde med mere end hundrede års erfaring med at bygge biler og deres tilhørende dele, og det fornemmer man med originale reservedele. De er nemlig imponerende i forhold til både kvalitet, sikkerhed og pålidelighed. Mercedes-Benz’ nøje definerede produktionskrav sørger for, at kvaliteten altid er i top, og deres omfattende kontrol- og testarbejde giver reservedelene deres lange levetid og tilfredsstillende pålidelighed. Alle dele og komponenter er skræddersyede til de forskellige bilmodeller, og Mercedes-Benz’ dygtige ingeniører og forskere lægger altid vægt på at bruge og udvikle de allernyeste teknikker.

Mercedes-Benz har også brugt tid på at optimere leveringen af deres reservedele, så kunderne får deres originale komponenter så hurtigt som overhovedet muligt. Hvis du vil være helt sikker på, at der er tale om originale Mercedes-Benz reservedele, så er det faktisk ret simpelt at finde ud af – du skal blot kigge på pakken, for deres originale reservedele leveres altid med en umiskendelig hologramemballage.

Ombytningsdele kan spare dig en del penge – og hjælper samtidig miljøet

Alle komponenter i en Mercedes-Benz er af høj kvalitet, og selv efter mange års brug er kvalitet ikke til at tage fejl af. Derfor har Mercedes-Benz også en aktiv ombytningsproces, hvor brugte komponenter bliver sendt tilbage til produktionsstedet og gennembearbejdet, så de bliver bragt i overensstemmelse med den nyeste tekniske udvikling. Det kan eksempelvis være en motor, en generator eller noget så simpelt som en væskepumpe fra en ældre Mercedes-Benz, der er blevet skiftet ved en reparation, og som så vil blive sendt tilbage for en dag at kunne ende i en Mercedes-Benz, der har brug for komponenten.

Din fordel ved ombytningsdele er, at du får dem til yderst rimelige priser og kan spare helt op til 50 % i forhold til en ny reservedel. Du får stadig samme garanti, for Mercedes-Benz ved, at ombytningsdelene lever helt op til deres høje kvalitets- og funktionskrav. Som en ekstra bonus er denne type genanvendelse en måde at skåne miljøet på. Der er tale om at slå to fluer med ét smæk!

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here