God rejse – med barnevogn til bilen

0

Du kender sikkert til følgende scenarie. Du og familien står og skal ud at rejse, og du er i gang med at pakke bilen. Det er lykkedes dig at få pakket bilen og bagagerummet, så der lige præcis er plads til det hele, og så opstår problemet: Der er ikke plads til barnevognen i bilen. Uanset hvordan du vender og drejer den, kan den bare ikke være der. Du kan spare dig selv for al besværet og undgå at skulle pakke helt om, hvis du gør dit forarbejde, tænker praktisk smart og investerer i den rette barnevogn til bilen. I dette indlæg giver vi dig nogle gode råd til, hvad du skal være opmærksom på i forhold til din barnevogn, når du skal på bilrejse.

Lille bil – lille barnevogn

Det første råd, der er værd at fremhæve, kan formuleres meget simpelt: Køb din barnevogn efter din bil. Du kan være nok så dygtig til at pakke din bil til rejsen, men det nytter selvsagt ingenting, hvis din barnevogn rent faktisk ikke kan være i bagagerummet. Derfor er det altid en god idé at tilpasse barnevognen efter din bils størrelse og indretning. En lille bil kalder altså på en tilsvarende lille barnevogn – eller en model, der kan sammenfoldes og dermed let kan passes ind trods den begrænsede bagagerumsplads. Selvom det virker ganske indlysende, kan mange tendere til at overse dette forhold, når de køber barnevogn til bilen, da behovet eller ønsket om en stor, flot barnevogn måske overskygger de praktisk fornuftige overvejelser og omstændigheder.

Kombivogn – kvadratisk, praktisk, god

Mange har nok en forestilling om og et klart billede af, hvordan en klassisk barnevogn ser ud. En stor vogn med fire hjul, skygge osv. Men faktum er, at barnevogne fås i mange størrelser og varianter, og det kan derfor være klogt at afsøge markedet for smarte modeller, der giver mulighed for at blive adskilt eller på anden vis foldet sammen, så der altid er plads til barnevognen på din bilrejse. I denne sammenhæng kan det eksempelvis anbefales at overveje en såkaldt ”kombivogn” fremfor den store, robuste barnevogn, da denne variant oftest er mere kompakt og ofte let kan skilles ad og foldes sammen. Med andre ord en kombinationsløsning, der er praktisk og pladsbesparende, og som giver plads til alle pakkenellikerne på rejsen. Du kan læse mere om forskellige muligheder for kvalitetsbarnevogne på https://www.kombivogn.dk/barnevogne.html.

 

Pak bagagerummet korrekt – sikkerhed frem for alt

Det sidste råd forekommer måske lige så indlysende som det første, men ikke desto mindre er det af afgørende betydning. Når du skal på bilferie med ungerne, er det ikke kun vigtigt at have den rette barnevogn, der passer til og kan være i bilens bagagerum, men det er lige så vigtigt at kunne pakke bagagerummet korrekt og fornuftigt, så barnevognen ikke ligger løst og kan bevæge sig. Hvis ikke barnevognen ligger godt og fast placeret blandt den øvrige rejsebagage, kan barnevognen risikere at flytte sig under kørslen. En hård opbremsning vil eksempelvis kunne forårsage, at barnevognen rykker sig rundt, hvilket kan være en sikkerhedsmæssig fare. Det gælder derfor om at tænke logisk og fornuftigt, så du får pakket bagagerummet på en forsvarlig måde, og så både passagerer og barnevogn kommer frem til rejsedestinationen i god behold.