Hvilke type cykelholder skal jeg købe?

0

Der findes en del forskellige cykelholder type på markedet, og det kan være svært at gennemskue, hvilke type du skal vælge. Der findes cykelholder til anhængertræk, taget og bagklappen, yderligere findes der også et hav af forskellige fabrikanter såsom: Atera, Buzzback og Thule. Alle de nævnte mærker er cykelholdere i høj kvalitet, og ligger også i den høje ende af pris skalaen. Der findes også nogle billigere cykelholder, der kan købes i Bilka, Føtex og så videre. I denne artikel vil vi beskrive de forskellige typer af cykelholdere, samt nævne deres fordele og ulemper. 

Cykelholder til anhængertræk 

En cykelholder til anhængertrækket er den mest populære løsning her i Danmark, hvilke også betyder det er denne løsning vi ser mest i trafikken. Denne type løsning er hurtig at montere og afmontere, hvilke giver denne løsning en klar fordel overfor de andre to løsninger. En cykelholder der er monteret på anhængertrækket, er også strategisk godt placeret i forhold til vindmodstand, hvilke giver en bedre brændstof økonomi. Ulempen ved denne løsning er, at det sætter et krav til, at bilen har et anhængertræk, hvilke ikke alle biler er udstyret med. Derudover spærre denne løsning også udsynet i bagruden, og nogle cykelholder til anhængertrækket blokere, også adgangen til bagagerummet når de er monteret. (Der findes dog mange smarte løsninger, hvor du stadig har fuld adgang til bagagerummet). 

Cykleholder til tag

En cykelholder til taget er en alsidig løsning, og kan bruges til meget andet end at transportere cykler fra A til B. En cykelholder til tag kan, også bruges til at transportere kajak, snowboards og meget andet. En fordel ved denne løsning er, at chaufføren har et frit udsyn ud af bagruden, og anhængertrækket er frit, og kan f.eks. bruges til en campingvogn eller trailer. En ulempe ved denne type cykelholder, er den vindmodstand der opstår når cyklerne er monteret på taget. Denne løsning sætter, også et krav til at chaufføren konstant er opmærksom på højder, så cyklerne ikke rammer lavt hængende skilte eller rammer loftet i en parkeringskælder med en lav højde. 

Læs også: Find den rette tagboks til din bil

Cykelholder til bagklap

En cykelholder til bagklappen er en yderst smart løsning til biler, der ikke har anhængertræk. En cykelholder til bagklappen, har mange af de samme fordele som en cykelholder til anhængertræk. Den har dog nogle flere ulemper, da bagagerummet overhovedet ikke er tilgængeligt, når denne løsning er monteret. Denne løsning tager også lidt længere tid, at montere end en cykelholder til anhængertrækket.