Rejs på camping i udlandet

0

Campingferie er en folkekær ferieform, der hvert år trækker mange danskere mod sydlige og solrige europæiske egne. For at ferien bliver bedst, er succeskravene for de fleste, at den er afslappende, fyldt med varme solstråler og uden for meget stress og besvær.

For at være sikker på at undgå sidstnævnte er en smule planlægning på sin plads. Den perfekte campingferie begynder nemlig, allerede inden bilen og vognen ruller ud af indkørslen – den starter ved, at du forbereder turen. I denne artikel bliver du hjulpet til hvordan.

Rejs efter dine behov

Fundamentet for din familie og din tur skal naturligvis være på plads, inden feriens begyndelse. Uden campingvogn er der langt til campingferie. Desuden bliver ferien mindre komfortabel og ubesværet, hvis ikke campingvognen komplimenterer jeres rejseplaner og krav.

Vælg derfor campingvogn med omhu. En god campingvogn, der imødekommer alle behov og derved gør alle eventyr mulige, er en investering i den perfekte ferie. Det bør økonomien ikke stå i vejen for.

Find campingplads hjemmefra

Campingvognen og konceptet er ikke en helt ny opfindelse. Det er derimod en populær rejseform, som både danskere og andre nordeuropæere benytter sig af, når sommervejret på de hjemlige græsmarker ser ud til at fejle. Rejser du i højsæsonen, kan du derfor ikke regne med, at der er plads på alle campingpladser i attraktive områder.

Selvom campingvognen giver frihed til at rejse lige derhen, hvor man ønsker, er man stadig begrænset af at skulle have et sted at parkere den. Hvis du har øje for en bestemt campingplads eller et specifikt område, der udgør de perfekte rammer for din sommerferie, bør du bestille plads på forhånd. Yderligere er det også en fordel at bestille online, da du i nogle tilfælde kan indløse en række rabatter.

Hav papirerne i orden

Inden du rejser – om det er på camping eller enhver anden slags ferie – bør du undersøge, hvilke papirer, formularer og certifikater, der er nødvendige. At stå uden påkrævet dokumentation kan skabe en vis frustration, der egentlig let kunne været undgået med blot en smule forarbejde hjemmefra.

Når du tager på camping, er det nødvendigt, at du medbringer registreringsattest på din bil såvel som på vognen. Derudover bør du også være opmærksom på, om der er motorvejsafgifter og miljøzoner i de områder, du bevæger dig ind i. I nogle, europæiske lande, er det fornødent, at du på både privatbilen og vognen har et motorvejsmærkat.

Når du rejser uden for landegrænserne, skal du naturligvis også medbringe pas og være sikker på, at du har en dækkende rejseforsikring. Så længe du bevæger dig inden for EU’s grænser, skal du ikke bekymre dig om visa.

Et andet dokument, der derimod kan gøre turen lettere, er et campingpas. Dette er ikke obligatorisk, men blot en praktisk foranstaltning, der kan give dig rabat på udvalgte campingpladser, ligesom det også inkluderer en forsikring. Yderligere kan passet benyttes som identifikation, når du tjekker ind på campingpladser i Europa.