Bliv klogere på dine dæk

0
Daek

Hvis du kigger på siden af dine bildæk, vil du kunne finde en lang række informationer om størrelse og egenskaber. Disse informationer og forkortelser er vigtige at forstå, hvis du eksempelvis vil sælge dine dæk, hvis du skal købe nye, eller hvis du skal købe brugte dæk. Når du kigger på disse, så er der dog ikke meget, der umiddelbart giver mening. Af samme årsag bør du læse denne artikel for netop at blive klogere på alt dette.

Står du i øvrigt og skal købe nye dæk, så kan du med fordel følge linket for hurtigt valg og bestilling.

Størrelse, belastning og godkendt hastighed

På siden af dine dæk finder du en linje, som i særdeleshed rummer meget information om dækkene. Denne linje af tal og bogstaver er i kombination nøglen til at genkende dækstørrelse, profil, belastning og godkendt hastighed. Herunder tages der udgangspunkt i følgende eksempel: 170R15 82 U.

Det første tal, 170, indikerer bredden på dækket. Tallet 170 betyder således, at dine dæk er 170 mm bredde. Dernæst indikerer tallet R, at der er tale om radialdæk.

Fremgår der et tal mellem 170 og R, så betyder det, at der ikke er tale om en standard 80-profil på dine dæk. Står der eksempelvis 170/70, så er der tale om dæk, hvor 70 udtrykker dækkenes højde som en procent af bredden.

Tallet 15 indikerer størrelsen på fælgen. Ovenstående eksempelvis betyder altså, at dækket passer til en 15 tommer fælg.

Alle dæk kan måles på et belastningsindeks, som indikerer, hvor meget belastning, altså vægt, som dine dæk maksimalt kan klare. Tallet 82 i ovenstående eksempelvis indikerer altså, at dækkene maksimalt må belastes med 475 kg.

Sidste element i ovenstående eksempelvis er bogstavet U, som er en hastighedskode. U indikerer, at der er tale om et dæk, som er godkendt til 200 km/t. Stod der eksempelvis T, er dækket godkendt til 190 km/t, ligesom H-dæk er godkendt til 210 km/t.

DOT-mærkningen indikerer dækkets alder

Når du finder DOT-mærkningen på dine dæk, så indikerer dette, hvor gamle dækkene er. DOT-mærket består af 4 cifre: De to første indikerer ugenummer, og de to sidste indikerer årstal. Står der derfor 3017, så er dækkene således produceret i uge 30 i år 2017.

Denne mærkning kan du derfor bruge til mange formål. Du kan tjekke, at dine dæk er så nye som muligt, når du køber dem. Du kan tjekke, at du ikke bliver snydt, hvis du vil købe et sæt brugte. Du kan også tjekke, om dine dæk er nye nok til, at du er tilfreds med, at de passer til teknologiens udvikling, som er gået stærkt de seneste år.

Mærkater til vinterdæk, helårsdæk og sommerdæk

Herhjemme kan det være yderst nyttigt at være klar over, om man kører på vinterdæk eller sommerdæk. Helårsdæk er også en mulighed, som mange benytter sig af, fordi vi sjældent har ekstreme vintre.

Står der M+S på dine dæk efterfulgt af et bjerg og et snefnug, så er dine dæk vinterdæk. Står der kun M+S, så er der tale om helårsdæk. Sommerdæk har ingen tilsvarende mærkning på siden.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here