Det bør du være opmærksom på, når du vælger vinterdæk

0
Vinterdæk

Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de hjemmesider, der linkes til.

Der er næppe nogen, der kan blive overraskede over, at vinterens kulde, sne og is vender tilbage år efter år. Alligevel kommer det ofte bag på folk, og der sker ikke sjældent, at danskerne ikke er helt parate og klædt ordentligt på til den kolde tid. Og her taler vi sådan set ikke kun om den rette påklædning – men i høj grad også om bilens rette ”påklædning”.

Når frosten pludselig sætter ind, gælder det nemlig om at have det rigtige udstyr på plads i og udenpå bilen, så den reelt set er klar til at kunne køre ud i det drilske vintervejr. Her er bildækkene blandt det allervigtigste at få styr på. Der er nemlig afgørende forskel på, hvordan sommer- og vinterdæk fungerer, og derfor bør du altid skifte til vinterdæk, når vinteren ankommer.

Men hvordan vælger du de rette vinterdæk? Hvornår? Og hvad skal du være opmærksom på? Vi giver dig svarene lige nedenfor.

Hvorfor skifte fra sommer- til vinterdæk? For din egen sikkerheds skyld

Lad os lige indlede med at slå fast én gang for alle, hvorfor du skal skifte til vinterdæk. Det er kort fortalt for din bils og din egen sikkerheds skyld. Når temperaturene går i minus, og vejene bliver glatte, vil vinterdæk i modsætning til sommerdæk give bilen langt bedre betingelser for at ligge stabilt på vejbanen og samtidig give dig bedre navigationsforhold.

Vinterdæk giver blandt andet:

  • Bedre vejgreb ved frostgrader grundet dybere dækmønster
  • Kortere bremselængde i glatføre
  • Højere reaktionsevne og bedre styringsegenskaber
  • Øget sikkerhed for dig og dine medbilister.

For bare at nævne få. Men lad os kigge nærmere på, hvad du skal være opmærksom på, når du vælger dine vinterdæk.

Få styr på loven, anbefalingerne, tidspunktet og din bils tophastighed

Hvad siger loven? Der er ikke noget krav i den danske lovgivning om, at du skal skifte til vinterdæk. Ikke desto mindre bør du altid gøre det. Det anbefales på alle måder, at du skifter til vinterdæk, når temperaturen siger under +7 grader – som tommelfingerregel omkring oktober måned.

Vinterdækkene er udstyret med langt højere koncentration af lameller, der gør dækkene mere hårdføre og modstandsdygtige i forhold til slitage. Det anbefales, at du skifter vinterdæk, hvis de slides ned til under 3 mm. – dog altid med forbehold for de eksakte anvisninger, som dækproducenten giver dig.

Derudover gør vinterdækkenes gummiblanding, at smidigheden bibeholdes, når frostgraderne sætter ind. Det sikrer, at dækkene får bedre vejgreb og overfører maksimal bremse- og reaktionsevne til hjulene.

Vær altid opmærksom på, at der muligvis gælder andre love i forhold til vinterdæk i andre lande. Så hvis du drager på vinterferie til udlandet, skal du altid tjekke den gældende lovgivning for det pågældende land. Mønsterdybden på dine vinter- såvel som sommerdæk skal som minimum være 1,6 mm., og du skal desuden altid sørge for, at dine vinterdæk er gearet til bilens tophastighed. Ellers vil du kunne risikere pludselig at få en bøde i udlandet, hvis du bliver stoppet med vinterdæk, hvis hastighedsgodkendelse er lavere end bilens oplyste tophastighed.

Foruden ovenstående forhold skal du selvfølgelig altid vælge dine vinterdæk ud fra bilens model, størrelse og vægt, da der tilsvarende er forskel på vinterdæks størrelse- og breddeforhold. Klik her for at finde inspiration til dine nye vinterdæk.

Held og lykke med jagten – og kør forsigtigt!