Drømmer du om at køre på en 2-hjulet?

0

Der findes rigtig mange biler i Danmark. Men eftersom bilen kan være svær at finde plads til og er en anelse upraktisk i byerne, vælger mange at bytte den 4-hjulede ud med en 2-hjulet. Både cykler, knallerter og motorcykler.

Men mens det står alle frit for at begive sig ud i trafikken på en cykel, så forholder det sig faktisk ganske anderledes med ikke bare motorcyklen, men også med knallerten. For reglerne for knallertkørsel ændrede sig nemlig for nogle år siden.

Vi har gjort arbejdet lettere for dig, hvis du ønsker at stifte bekendtskab med knallert- eller motorcykelkørsel for første gang. For i denne artikel har vi samlet alt, hvad du bør vide, om reglerne inden for motorcykler og knallerter, hvis du ønsker at skifte den 4-hjulede ud med en 2-hjuler.

Skal du have knallertkørekort?

De fleste har nok haft et ganske ubekymret forhold til knallerter, da det hidtil har været lovligt at køre på knallert uden kørekort, når blot man var fyldt 18 år. Ønskede man derimod at køre knallert, mens man var mellem 16 og 18 år, skulle man have et såkaldt knallertkørekort.

Men nye regler angående knallertkørsel trådte i kraft d. 19. januar 2013, hvilket betød, at det ikke længere var lovligt at køre på knallert uden kørekort – selvom man var fyldt 18 år. Nu skal man nemlig have et knallertkørekort, ligegyldig hvor gammel man er.

I forbindelse med den nye lovgivning øgede man desuden antallet af undervisningstimer, således at man nu skal modtage 30 timers undervisning fremfor de tidligere 24 timers undervisning. Du behøver dog ikke tage knallertkørekort, hvis du allerede har et kørekort til almindelig bilkørsel.

Ønsker du at køre på knallert? Så finder du en uddybet guide til knallertkørekort her.

Drømmer du om at køre på motorcykel?

For mange er drømmen om at køre på motorcykel stor. En form for ultimativ bevægelsesfrihed. Derfor er det også et stort ønske for mange at få muligheden. Men er du egentlig klar over, at du ikke kan bruge dit almindelige kørekort til en motorcykel? For modsat kørsel på knallert, hvor man blot kan bruge sit almindelige kørekort, så kræver motorcykelkørsel et særskilt kørekort.

I Danmark kan man tidligst få lov til at køre på motorcykel, når man er fyldt 18 år. Man faktisk findes der hele 3 forskellige typer motorcykelkørekort, man kan tage, når man ønsker at køre på motorcykel. De lyder som følgende:

A1 – til den lille motorcykel

A2 – til den mellemstore motorcykel

A3 – til den store motorcykel

Hvis du er under 24, er du underlagt nogle regler angående erfaring og alder. Her kan du altså ikke tage et hvilket som helst motorcykelkørekort.

Når du skal tage dit motorcykelkørekort, skal du følge undervisning i motorcykelkørsel. Du skal have 29 lektioner á 45 minutter. Dette er blot teoridelen. Derudover skal du have undergået 22 kørelektioner á 45 minutters varighed. Her skal mindst 4 lektioner være på manøvrebanen, mens mindst 5 lektioner skal være på køreteknisk anlæg, den såkaldte glatbane.

Ønsker du at læse mere om prøverne, teorien eller regler for motorcykelkørekort? Så kan du finde en grundig guide til motorcykelkørekort her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here