Guide: sådan ved du, bilen trænger til nye dæk

0
New car tire

Kalenderen siger officielt vinter lige om lidt, og det betyder koldere temperaturer og frostglatte veje. Det er netop nu, du skal give din bil en kærlig overhaling, så du kan være sikker på, at du kører sikkert hele vinteren. Det er særligt dine dæk på bilen, der kræver dit fokus, for ikke nok med at du skal skifte sommerskoene ud med vintermodellen, skal du også være sikker på, at de kan klare at køre en sæson mere. Der er flere forskellige faktorer, du skal være på udkig efter, og heldigvis guider vi dig igennem, hvordan du laver et såkaldt dæktjek på bilen.

Step 1: dækmønster

Det første, du skal tjekke, når du afmonterer sommerdækkene og finder vinterdækkene frem, er dækmønstret. Dækmønstret er forskelligt fra sommerdæk til vinterdæk, men til fælles har de, at mønsterdybden i slidbanerne skal være minimum 1,6 millimeter. Ellers kan du risikere at skulle punge ud med mange tusinde kroner, hvis lovens lange arm får fat i dig i trafikken. Det er utroligt nemt at tjekke mønsterdybden, for på alle dæk sidder en lille indikator i dækket, der stikker 1,6 mm op fra slidbanens bund. Hvis dækket er slidt ned til denne indikator, er det tid til at skifte dækkene ud! Vær dog opmærksom på, at man inden for dækbranchen altid anbefaler, at du skal skifte dækkene ud med en ny model, når dækmønsteret er slidt ned til 3 mm. Og det kan være en god idé at lytte til de mange branchefolk, der mener, at 3 mm er minimumskravet, for det betyder, at du kan være sikker på at køre sikkert og trygt på de frost- og sneglatte veje.

Når du afmonterer dine sommerdæk, er det en rigtig god idé at gøre dem klar til at gå i vinterhi. Det indebærer, at du med fordel kan fjerne skidt og snavs fra dækkenes slidbanerne samt rengøre fælgene. Så vil du sove trygt og godt hele vinteren og være klar til montering i maj. Husk også, at dækkene skal opbevares på den rette måde. Det betyder, at dække skal stå oprejst, ikke må få direkte sollys i et rum, og sidst, men ikke mindst, må ingenting være stablet ovenpå dækkene, da dette kan gøre dem skæve.

Step 2: hvordan er dækkene slidte?

Når du tjekker dækmønstret og slidbanerne, skal du også holde øje med, hvordan dækkene er slidt. Det kan nemlig afsløre noget om din kørsel og din bil. Hvis dækkene er mest slidte på midten, kan det indikere, at du har for meget luft i dine dæk, og det skal straks korrigeres, da dækkene har større chance for at springe. Og det kan resultere i farlige uheld på vejen. Hvis dine dæk derimod er ujævnt slidte på alle fire dæk, trænger din bil muligvis til en afbalancering eller sporing. Og hvis du opdager, at det kun er de forreste dæk, der er slidte på yderkanten, kører du muligvis for hurtigt rundt i sving.

Hvis du er i tvivl, om dine dæk kan køre en sæson mere på vejene, er det altid en god idé at kontakte din lokale automekaniker, som med garanti kan guide og vejlede dig. Hvis du derimod kommer til den erkendelse, at der skal investeres i nye dæk, frygt ej. Hos daek-guru.dk kan du nemlig finde dine nye sommer- eller vinterdæk til få penge.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here