Studerende: Bliv klar til jeres livs vigtigste køretur

0

Dette indlæg er betalt og lavet i samarbejde med den/de samarbejdspartnere der linkes til.

På trods af verdensomspændende kriser kan det stadig blive muligt for studerende i Danmark at komme på den eftertragtede og traditionsrige studenterkørsel. Denne oplevelse har stort set alle studerende i Danmark i de sidste 50 år prøvet, og selvom nogle måske vil synes, at det larmer, synes resten af os, at det er en af de bedste traditioner, vi har i landet!

Næst efter køreturen mod jeres bryllup og måske endda fødslen af jeres første barn, bliver studenterkørslen nok den vigtigste køretur i jeres liv. Derfor skal det da også løbe af stablen med manér! Dog kommer studenterkørslen ikke op at stå helt af sig selv. Det kræver planlægning fra jeres side, og selvfølgelig skal forældre involveres og informeres. Her giver vi derfor nogle bud på, hvordan I bedst bliver klædt på til at få en fantastisk studenterkørsel.

Planlæg, planlæg, planlæg

Det kan ganske enkelt ikke siges for lidt: Hvis I ikke planlægger dagen eller dagene ordentligt, bliver det ikke nær så hyggeligt, som hvis I sætter jer ned og får sat noget ordentligt i værk. Nu har I trods alt været i klasse sammen i nogle år, så mon ikke I godt kan samarbejde nok til at skabe en god, mindeværdig studenterkørsel sammen?

En af de vigtigste aspekter af planlægningen er selvfølgelig selve vognen, som I skal køre i. Heldigvis er der masser af sådanne vogne at finde. Mange af hjemmesiderne, såsom LejStudentervogn.dk, har endda gjort det så nemt, at man kan planlægge alt efter, hvilket år man bliver færdig i. Behøver I eksempelvis vogn til studenterkørsel 2022, kan LejStudentervogn.dk nemt finde noget til jer. Det er vigtigt, at I er i god tid med bestilling, da studenter over hele landet selvfølgelig behøver disse vogne nogenlunde samtidig.

Foruden selve køretøjet skal I selvfølgelig også planlægge en fornuftig rute med nok stop til at alle forældrene kan nå at vinke og knipse billeder af jer alle sammen. Her skal medbringes drikkevarer – både de sjove og de fornuftige – og eventuelle snacks, hvis der er langt mellem stoppene. Det kan desuden være en god idé at lægge en tidsplan sammen med ruten. Dette gør det både nemmere for jer selv, jeres forældre og jeres chauffør.

Husk dog stadig at hygge jer

Nu skal det hele selvfølgelig heller ikke gå tabt i fornuft og planlægning. Som oftest foregår studenterkørsel over 1-2 dage, og disse 1-2 dage bør være de mest mindeværdige dage i løbet af hele jeres studietid – medmindre I selvfølgelig alle glemmer dem totalt på grund af for meget fest.

Så længe I følger chaufførens anvisninger, mens I er ombord på vognen, og I får rigeligt at spise undervejs, skal der nok være rigeligt plads til morskab. Det vigtigste, I hver især kan pakke til turen, er selvfølgelig godt humør og rigeligt med sammenhold. Da I skal bruge hele dagen sammen, afhænger hyggen til dagen særligt meget af, hvordan I allesammen har det med hinanden. Den bedste studenterkørsel er derfor én, som man har med klassekammerater, som man har det godt sammen med. Vi håber, at I får en god studenterkørsel og en uforglemmelig tid sammen!